MGDK Pressemeddelelse

Horsensvej 72A l 7100 Vejle l DK

PRESSEMEDDELELSE:
NY EJERKREDS OG BESTYRELSE I MEDIA GROUP DENMARK

Media Group Denmark (MGDK) har fået ny ejerkreds og for første gang i virksomhedens historie; en professionel bestyrelse. Ejerkredsen består nu af Henrik Rothenbücher, Rikki Tholstrup Jørgensen og Benjamin Raun.

For at styrke mediehuset har ejerkredsen sammensat en professionel bestyrelse, der skal være med til at sikre, at den nye retning, som mediehuset bevæger sig i, bliver en bæredygtig succes.

Tre bestyrelsesprofiler sætter sit præg på retningen for MGDK:

”Vi skal positionere os anderledes på markedet. Derfor har vi igangsat en strategiproces, der bl.a. indeholder etableringen af en professionel bestyrelse,” fortæller medejer og bestyrelsesformand, Rikki Tholstrup Jørgensen.

  • Bjarne Riis, team- og ledelsescoach og bestyrelsesmedlem.
  • ”Jeg glæder mig til at sætte mit præg på et moderne mediehus. Det er vigtigt, at vi som mediehus altid agerer med respekt overfor de personer, vi skriver om og overfor vores læsere. Vi har en sund forretning og et rigtigt godt udgangspunkt for vækst. Ikke bare økonomisk vækst. Men også en bæredygtig vækst, der bygger på nogle sunde værdier i alt, vi gør. Om det er artikler, ledelsen af virksomheden, vores partnerskaber eller kommende investeringer. Jeg glæder jeg meget til at være med til at præge måden, vi driver medier, nyheder og formidling på. Ikke bare i Danmark, men også i udlandet”.

  • Søren Søltoft Holmboe, kommunikationsrådgiver og forretningsudvikler og bestyrelsesmedlem.
  • ”I de mange år jeg har arbejdet med forretningsudvikling, har jeg været med til både at skabe turn arounds, nye virksomheder samt skalering af etablerede virksomheder. Jeg er meget intuitiv og jeg blander altid min intuition med de forretningsmodeller, der passer på den enkelte virksomhed. Det glæder jeg mig til at gøre her i Media Group Denmark også. For vi har en unik mulighed for at skabe et mediehus, der ikke er hæmmet af de paradigmer og dogmer der har været i branchen siden, den gik fra at bestå af enkeltstående aviser og til nu hvor det er traditionsrige mediehuse, der dominerer fladen i en tid, hvor de sociale medier har magten”.

  • Hans Henrik Bondegaard, advokat og bestyrelsesmedlem.
  • ”Jeg har altid interesseret mig for digitale virksomheder, og fra mit virke som advokat, har jeg stor viden om digitale forretningsmodeller og den bagvedliggende jura. Som et naturligt led i rejsen i at gå fra iværksættervirksomhed til et stort mediehus står Media Group Denmark over for nogle store forandringer i både udtryk, profil, og mål for virksomheden. Jeg glæder mig til at sætte mine kompetencer i spil og understøtte processen med styrkelsen af Media Group Danmarks strategi om forandringer og vækst gennem opkøb og sammenlægninger”.


Udover de tre eksterne bestyrelsesmedlemmer træder også medejer Benjamin Raun ind i bestyrelsen.

Ny strategi, nyt look og nye medier:

MGDK har med den nye bestyrelse igangsat en strategisk proces, der skal munde ud i en helt ny retning for virksomheden, inklusiv nyt navn og en ny visuel identitet.

”Vi glæder os til gradvist at løfte sløret for de mange tiltag og forandringer, vi har sat i gang. Og vi glæder os til at bidrage til at bringe nyheder, viden og underholdning af høj kvalitet ud til det danske marked og til udlandet på mange forskellige platforme”, fortæller Rikki Tholstrup Jørgensen.